Vi elsker at skille os ud fra mængden med en flot og anderledes manicure, men af og til kan det godt være svært selv at komme på, hvad man skal lave anderledes, når det kommer til at lave neglelak.
Derfor har vi har samlet et sjovt udvalg af sæt med neglelak, som kan hjælpe til med kreativiteten og som kan skabe en helt speciel og flot manicure, som du vil få stor ros for.
Ciaté er et mærke, der inden for de sidste par år er blevet rigtig store i Danmark – og successen fortsætter! Ciaté er nemlig super gode til hele tiden at forny sig selv og komme med nye, anderledes bud på, hvordan du kan skabe en sjov og anderledes manicure.
Det var for alvor Ciatés Caviar neglesæt, som gjorde mærket store herhjemme, og det var på alles læber. Caviar manicuren er sjov og nem at lave – men den ligner en million og er så anderledes og flot, at alle skønhedsguruer har været helt oppe at køre over den.
Vi er helt vilde med den sjove caviar manicure fra Ciaté! Selve sættet består af en flot neglelak i en fin farve fra Ciaté. Neglelakken er i utrolig god kvalitet, og vi kan på allerhøjeste grad anbefale dem. De holder godt, er nemme at lægge og så er de i den fineste lille indpakning, med en flot sløjfe omkring – mere girly og fint bliver det ikke!
Med følger en ligeså fin beholder med de små “caviar” kugler i. Idéen er, at du lægger to lag neglelak. Mens det sidste lag endnu ikke er tørt, drysser du de små caviar kugler over neglen, indtil de dækker hele neglen. Til sidst presser du dem forsigtigt ned i den stadig våde lak og lader det hele tørre. Og voilà! De fineste caviar negle 🙂
Manicuren holder ikke så godt, og du skal ikke forvente at have glæde af den i mere end 1-2 dage. Men når det er sagt, er manicuren også meget speciel, og du vil opleve, at du godt kan sidde fast med fingrene i dit hår eller andre steder, når du har lavet en caviar manicure.
Derfor anbefaler vi, at du bruger den til festlige lejligheder. Manicuren vil helt sikkert være et sjovt indslag til festen, og du kan være sikker på at få mange kommentarer for dine flotte negle!
Et sæt bestående af en flot Ciaté neglelak samt en bøtte med de fine caviar kugler koster 160 kr.
Klik her og se udvalget af Ciaté Caviar