Man skal ikke lade omverdenen diktere, hvordan man ser sig selv. Hvis man forsøger at gøre alle omkring sig glade, kan det ofte være på bekostning af sig selv. Det er de færreste der har lyst til at glide i ét med tapetet, men går man og undskylder for, hvordan man klæder sig og præsenterer sig selv for omverdenen, kan det ofte ske helt af sig selv. Man skal ikke være bange for at være lidt ekstra og skille sig ud. Giv dig selv og dine omgivelser lidt kulør og klæd dig frit som det passer dig. Læs med her og lad dig inspirere til, hvordan du kan give udtryk for din indre kreativitet.
Don't be another brick in the wall
Hvis du går forrest, begynder de at følge helt af sig selv. Lad andre om at bekymre sig om at følge tiderne. I stedet for at storme ud i et forbrugsraseri, hver gang der kommer en ny trend, en ny accessory eller et nyt "must have", kan det være fordelagtigt at slå koldt vand i blodet, træde et skridt tilbage og lade lemmingerne om at løbe over skrænten. Den der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enke, for der er kun én ting der aldrig går af mode; og det er selvtillid. Hvis du har fundet dit helt eget personlige udtryk, kan du bedre udstråle dit indre værd til omverdenen. Du er altså bedre stillet, hvis du kigger indad og reflekterer over, hvad du selv synes er lækkert at gå i og se på i stedet for at lade andre gøre det. Find din egen stil og gå efter den.
Brug flere penge færre gange
Det kan være dyrt at finde sin helt egen stil. God kvalitet er for det meste lig med dyrere prismærker. Men hvor det umiddelbart kan virke som en stor investering, kommer du sandsynligvis til på længere sigt at være bedre stillet, hvis du har investeret i tøj af god kvalitet, der kan holde til slid og overleve skiftende modetendenser. På den måde er du ikke nødsaget til at skifte hele garderoben ud hver gang, der kommer en ny trend. Det er dog ikke alle, der lige har pengene til med det samme at etablere sin nye stil. Her kan du kan du låne det du mangler til at realisere dine drømme. Har du først brudt med sæsonernes skiftende tendenser, kan det nemlig betale sig at poste lidt ekstra penge i din garderobe nu, så du ikke skal gå og lappe den løbende, fordi du er gået på kompromis med din vision for din stil.
Comments are closed.